Det sagde juryen om filmene…
- maj 17th, 2010
- By JK
- Write comment
Bedste Skuespiller
At være skuespiller kræver ikke blot indlevelse i en rolle, men i lige så høj grad fornemmelse for kameraet, scenens intensitet og sine medspilleres energi. Årets bedste skuespiller leverer sin karakter overbevisende både i det sagte og det usagte. Prisen går til alles mareridt af en svigerfar …
Thorben Lundø – Svigermekanikken
Bedste skuespillerinde
De største følelser kan vises med et enkelt blik eller en enkel bemærkning. En stor skuespillerinde brænder igennem og forfører publikum med hvert eneste åndedrag. Af mange stjerner var der en der stod klare på himlen…
Freja Johansen – Spilleregler
Bedste Visual og Special Effects
Allerede fra første billede lagde vinderen af den pris et niveau langt højere end forventet af en gymnasieproduktion. Filmens handling leveres med overlegen sans for både de visuelle og tekniske detaljer.
Vengeance
Bedste Klipning
Klipning handler ikke blot om det tekniske i at få bevægelser til at hænge sammen, det handler også om filmens overordnede rytme. Mest af alt handler det om at skære ind til benet og fortælle historien så klart og kort som muligt. Først når dette er på plads kan man tillade sig at udfordre og eksperimentere med klipningen. Årets vinder har forstået dette og får begge dele til at gå op i en højere enhed…
Circle
Bedste Billede
Vinderen af bedste billede har om nogen formået at bruge filmens billedside til at fortælle filmens historie. I denne film går publikum på opdagelse i eksperimenterende kompositioner som udfordrer seeren til at bruge begge øjne.
Det forkerte ben
Bedste lyd
Lydsiden er ofte det der kan afsløre en ellers god amatørfilm. De produktioner der formår at kombinere reallyd med velvalgt underlægningsmusik er nået langt i bestræbelserne på at inddrage publikum i filmens magiske univers.
Awakening
Bedste Ide
En god kortfilm udmærker sig ved en simpel og original ide. Der har været mange produktioner der handler om liv, død og den store kærlighed. Vi har været vidne til 26 mord, 4 selvmord, 3 psykisk syge, 2 voldtægt, 2 overdosiser, 1 school shooting og en lagkage i hovedet, men vinderen formår at lægge mindst lige så mange følelser og dilemmaer i en enkel seddel.
Circle
Bedste Førsteårsproduktion
Juryen var ikke tvivl efter at have set denne film, der slår de fleste 3. års produktioner i ide, manuskript og præcis teknisk udførelse. En film der fik juryen til at klappe i sine små hænder og drømme sig tilbage til dengang de selv var 1. g’ere og spillede sergent. En fantastisk film intet mindre.
Spilleregler
Bedste Film
Prisen for den bedste film går til den film der formår at udmærke sig hele vejen fra ide til det endelige produkt.
Circle
This content is published under the Attribution-Noncommercial-Share Alike 3.0 Unported license.








